VELKOMMEN
LIDT OM OS
LYT TIL MUSIKKEN
SE VIDEOKLIP
FOTOS
JULESJOV
LINKS
VORES INSTRUMENTER
GÆSTEBOG
TAK
GODE RÅD TIL FESTEN
KONTAKT / BOOKING
THOMAS` HJEMMESIDE
RONALD`S HJEMMESIDE
e-mail me

   
 

En god fest kræver en god planlægning

            -Her er et par gode råd...

Det er ikke hver dag, man holder fest. En god planlægning er derfor vigtig for en vellykket dag/aften.Så kan man slappe af og nyde festen og glæde sig over at gæsterne spiser godt og morer sig.

Før festen. 

Bestil festen i så god tid som muligt. Det lokale forsamlingshus, de mest populære restauranter og kroer har "solgt" de store festdage lang tid i forvejen.

Det samme gælder de fleste musikere, orkestre og bands.

En af de største dage er St.Bededag hvor der er konfirmationer og denne dag er ofte optaget flere år i forvejen.

Sørg altid for, at invitationerne kommer ud i god tid.

Det er vigtigt, at de gæster du har lyst til at invitere, har god tid til at reservere dagen.

Når selskabet går til bords.

De fleste ønsker at sive til bords med lidt god baggrundsmusik. Ved bryllupper er det imidlertid anderledes. Dér vil mange gerne gå ind til en march. Det bedste resultat opnås hvis selskabet går først til bords og stiller sig ved pladserne. Så kan alle se brudeparret, når de nærmer sig...  

Toastmaster. 

Det er en god idé, at have en toastmaster. Toastmasteren introduceres for gæsterne allerede under velkomsten. Gæsterne har således lejlighed til at kontakte toastmasteren inden man går til bords. Toastmasteren kan så "styre festen glat igennem middagen" med mad og festlige indslag. 

Saucen skal jo gerne serveres varm og isen kold..Ikke omvendt..    

Iøvrigt er det de færreste gæster der synes, at det er sjovt at sidde ved bordet meget længere end 3,5-4,5 timer.

Lejlighedssange

Sange afleveres til betjeningen straks ved ankomsten. Og her er det en god idé, at oplyse ens relation til værten/værtsparret, således at den nærmeste families sange kan komme først.    

Velkomst- og velbekommesange.

Vært eller toastmaster introducerer velkomstsangen som sidste del af velkomsten ved bordet. Velbekommesangen introduceres af vært eller toastmaster, når der bydes til kaffe.

Melodivalg.

Det er vigtigt, at der vælges en melodi, som kendes af selskabet. Det behøver ikke nødvendigvis at være "I en kælder sort som kul", men det hjælper altså gevaldigt på sangglæden, når der skrives på melodier alle kender.

Hvis der vælges en helt speciel melodi, er det en rigtig god idé at kontakte musikeren noget tid i forvejen.

Købesange.

Sørg altid for, at du/I selv kender melodien.

Gaver.

Hvis du/I får mange gaver, er det en rigtig god idé at åbne dem mens der drikkes kaffe. Det kan let blive hektisk, at pakke ud under velkomsten og der bliver ikke lejlighed til at takke hver enkelt på en ordenlig måde.

Musik.  

Bestil musikken i god tid.

Særligt hvis man ønsker en bestemt musiker, er det en god ide at være ude i god tid og få booket musikken. Bed evt. om en aftalebekræftelse, således at parterne er enige om betingelserne for aftalen...

Musikeren har normalt stor erfaring i fester og har måske et godt råd til dig/jer.

Skriv evt. musikeren på invitationen.

Når du/I sender invitationer ud, er det en god idé at skrive musikerens navn og telefonnummer eller hjemmesideadresse på.

Så får gæsterne mulighed for at ringe eller sende en mail til musikeren og drøfte evt. musiske overraskelser og sjove indlæg under festen uden at værten får noget at vide.

Musikeren spiser også. Når en musiker spiller til en almindelig fest, har man været hjemmefra i mange timer. Det er derfor normalt, at musikeren bespises når selskabet drikker kaffe.

Betal musikeren efter festen.

Musikeren betales direkte straks ved festens afslutning og helst i kontanter. De færreste musikere tager dankort og checks...

Husk altid.

Betjening, køkken, musik, ja alle der er engageret i festen, vil gøre alt for, at den forløber til din/jeres største tilfredshed. Er der noget du/I under festen ønsker anderledes eller ikke er helt tilfreds med, skal det siges med det samme, så det kan korrigeres. For efter festen er det jo for sent.

 

Vi ønsker jer en rigtig god fest..!